Københavns Kommunes logo

Bylivsgadepuljen

Få hjælp til at gøre din vej grønnere, og til at lave tiltag der dæmper trafikken og giver mere plads til ophold.

Det skal du have klar for at indsende en idé

Saml en lokal borgergruppe

Snak med jeres naboer, og gå gerne sammen flere boligforeninger, virksomheder og andre lokale aktører, der sammen kan diskutere, hvordan jeres vejstrækning kan blive en grøn bylivsgade.

Find ud af, hvem der skal være kontaktperson i projektet (max 3), hvem der gerne vil deltage i en evt. arbejdsgruppe, og hvem der bare gerne vil skrive under på at de bakker op om projektet.

På private fællesveje anbefaler vi, at I inddrager så mange grundejere som muligt fra start - da de efterfølgende vil skulle stå for driften.

Download skabelon vedr. idé og lokal opbakning til udfyldelse her

Udfyld idéskabelon

I kan allerede nu samle en borgergruppe og forberede indholdet af jeres projektidé.

Download skabelon vedr. idé og lokal opbakning til udfyldelse her

Følgende oplysninger og bilag skal indsendes samlet:

1) Hvordan oplever I, at gaden er i dag? (idéskabelon, s. 1)

Beskriv, hvordan gaden bliver brugt i dag, og hvorfor der er brug for et projekt netop dér. Beskriv bl.a. gadens nuværende opholdsmuligheder, hvordan trafikken er på gaden, hvor meget grønt der er mv. 

2) Ønsker til en grøn bylivsgade (idéskabelon, s. 1)

Beskriv jeres ønsker til:

  • Trafikale ændringer
  • Begrønning 
  • Byliv og opholdsmuligheder

3) Underskrifter fra lokal borgergruppe (lokal opbakning skabelon, s. 2)

4) Øvrige bilag

I skal derudover kunne vedhæfte:

  • Et kort med markering af vejstrækningen/området
  • Op til 5 billeder, der viser hvordan forholdene er i dag

Indsend jeres projektidé til puljen

For at vi kan behandle en idé, skal den indeholde:

  1. Kontaktoplysninger på 1-3 kontaktpersoner fra borgergruppen inkl. fulde navn, relation til gaden, telefonnummer og e-mail
     
  2. Følgende bilag, vedhæftet:
    • Udfyldt idéskabelon, både side 1 og 2​​​​
    • Kort med skravering af det ønskede projektområde
    • Maks. 5 billeder af gaden, som den er i dag

Idéen indsendes på mail til bylivsgadepuljen@kk.dk

Vi forholder os IKKE til:

  • Idéer, som ikke udfyldt via idéskabelonen
  • Tegningsmateriale
  • Budgetter

Læs mere om bylivsgadepuljen

Hvem kan indsende en idé?

Projektet skal ligge på offentlig vej eller privat fællesvej i Københavns Kommune.

Alle med tilknytning til vejen kan være med til at indsende en idé, for eksempel:

  • Grundejere (herunder andelsforeninger, ejerforeninger mv.)
  • Beboerforeninger eller beboere
  • Vejlaug
  • Erhvervsdrivende og andre lokale aktører
  • Lokaludvalg og miljøpunkter

En stærk idé vil typisk have bred opbakning fra flere grundejere/lokale interessenter. Man kan deltage/støtte idéen på flere niveauer:

  • Kontaktperson: Tovholder på kontakt til kommunen (max 3)
  • Arbejdsgruppe: Vil gerne deltage i evt. skitseforløb, hvor projektet konkretiseres
  • Borgergruppe: Skriver under på at man støtter idéerne til en bylivsgade

 

Hvad giver puljen støtte til?

Puljen udvikler og udfører bylivsgadeprojekter med udgangspunkt i lokale idéer og ønsker. Det endelige projekt udformes af kommunen som vejmyndighed, i tæt dialog med den lokale borgergruppe.

Puljen har som formål at omskabe veje og gader til grønnere byrum og dermed skabe trygge bykvarterer med mødesteder og udearealer.

Puljen kan finansiere projekter som indeholder et eller flere af følgende tiltag: 

  • Lukning, ensretning eller andre trafikdæmpende tiltag på gaden
  • Begrønning, herunder etablering af grønne bede og gadetræer
  • Opholdsmøbler og byrumsinventar
  • Cykelstativer
  • Nedlæggelse af p-pladser
  • Etablering af delebilspladser

Puljen dækker også den efterfølgende drift og vedligehold på kommunale veje. På private fællesveje skal grundejerne på vejstrækningen fortsat varetage drift og vedligehold af vejarealet.

Hvad er den økonomiske ramme for projekterne?

Hvert bylivsgadeprojekt kan koste fra 1-3 mio. kr., afhængigt af vejstrækningens længde og andre forhold.

Budget for de enkelte projekter bliver fastlagt af kommunen, i samarbejde med de tilknyttede rådgivere.

 

Hvordan udvælges bylivsgadeprojekterne?

1) Indsendelse og screening af lokale idéer

Lokale borgergrupper indsender idéer og ønsker til bylivsgadeprojekter. Alle idéer screenes af Teknik- og Miljøforvaltningen, og op til 10 potentielle projektområder udvælges ud fra de fastsatte bedømmelseskriterier.

2) Udarbejdelse og høring af skitseprojekter

Teknik- og Miljøforvaltningen ansætter en eller flere tekniske rådgivere, som udarbejder skitseforslag for omdannelse af de enkelte vejstrækninger i dialog med den lokale arbejdsgruppe og kommunen. 

De op til 10 skitseforslag sendes i høring hos de relevante lokaludvalg samt internt i Teknik- og Miljøforvaltningen. Efter konkret vurdering kan der også skulle foretages partshøring af berørte aktører.

3) Endelig udvælgelse og godkendelse af projekter

Efter høringsprocesserne vurderes skitseforslagene af et fagligt bedømmelsesudvalg med Københavns Stadsarkitekt som forperson. Her udvælges de projekter, som kan færdigprojekteres til projektforslagsniveau indenfor puljens økonomiske ramme. 

Projektforslagene indstilles til politisk behandling hos Teknik- og Miljøudvalget.

De vedtagne projekter anlægges herefter af Københavns Kommune, med løbende inddragelse af den lokale borgergruppe.

Bedømmelseskriterier for idéer og projekter

Puljemidlerne prioriteres efter en konkret helhedsvurdering af det enkelte projekt med vægt på arkitektonisk kvalitet, lokalitet, realiserbarhed og demokratisk værdi.

Kriterierne anvendes også i den indledende udvælgelse af ca. 10 potentielle projekter fra de indsendte idéer, dog i højere grad med fokus på at vurdere et potentiale for at projektet vil kunne opfylde kriterierne.

A) Projektkvalitet:

Projektet indeholder arkitektoniske og byrumsfremmende kvaliteter, som giver et tydeligt kvalitetsløft af området. Det er en fordel, hvis projektet i design og egenart understøtter den lokale identitet og giver adgang til mange forskellige slags brugere og aktiviteter, jf. eksempelvis visionerne fra Fællesskab KBH.

Derudover er det en styrke, hvis projektet indeholder bæredygtige elementer som fx genbrug af materialer, og bynatur af høj kvalitet, fx med plantevalg, som understøtter en øget biodiversitet.

B) Lokalitet:

Projektet opfylder et lokalt og bydelsdækkende behov for grønne mødesteder ift. afstandsanalyse til grønne og blå områder samt luftforurenings- og støjkort. Derudover vil det være en fordel, hvis projektet anlægges i et område, hvor Københavns Kommune ikke i forvejen er aktiv med lignende projekter. Der vil også lægges vægt på, om projektet har en positiv social slagside, fx ved at det anlægges i tæt bebyggede områder eller i en Områdefornyelse.

C) Realiserbarhed:

Projektets anlægsarbejder er relativt ukomplicerede, og de støtteberettigede tiltag kan anlægges uden uforholdsmæssigt store merudgifter til opbrydning, flytning af kantsten, fortovsudbygning eller ledningsomlægninger mv.

Projektet bør også kunne påvise en vis levedygtighed. Dette kan være ved brug af materialer med en lang levetid og ved at forvaltningens driftsafdeling uden videre kan overtage projektet. På private fællesveje skal de vedligeholdelsespligtige grundejere være indforstået med, at driften følger de almindelige bestemmelser om vedligeholdelse af private fællesveje i henhold til privatvejsloven, fx gennem deltagelse i borgergruppen.

Derudover konflikter projektet ikke med andre forhold, fx brandredning, lokalplaner, fredede bygninger, eksisterende ledninger, byggelovspladser, kommende projekter, kommende lynladere og sorteringspunkter m.v.

D) Demokratisk værdi:

Projektet bærer præg af en demokratisk kvalitet i idé og anlæg, som understøtter konkrete lokale behov. Det er en fordel, at projektet kan påvise en stor lokal opbakning.

Kommer der flere idé-runder?

Der er ikke planlagt flere idé-runder i denne pulje.

Kort over københavnske veje

Bylivsgadepuljen kan støtte projekter på de områder, der er markeret med enten gul (kommunal offentlig vej) eller blå (privat fællesvej) på kortet herunder. Vær opmærksom på, at der kan være forskel på om vejarealet går helt ind til bygningerne, eller om der fx er fortove eller forhaver, der hører til en privat grund og derfor ikke kan medtages.

FAQ - spørgsmål fra online infomøde 16. november 2022

Økonomi

  1. Har det betydning ift. udvælgelse af projekterne, om man laver meget simple forslag eller fx tænker i store projekter? Hvor stort et budget forventer I ca. at bruge på en enkelt vej? 
    Svar: Der er afsat 1-3 mio. kr. pr. projekt. Med alt hvad det indebærer for at anlægge disse projekter, vil dette ikke udmønte sig i meget store anlægsprojekter – dog stadig projekter af en vis kvalitet. 

     

  2. Er det kun projekter mellem 1 og 3 mio. kr.? 
    Svar: Det vil det være, men det er ikke noget, man behøver tage stilling til ved indsendelse af sin idé. Projektet vil blive konkretiseret og tilpasset budgetrammen i skitsefasen med rådgiver og kommunen, hvis idéen bliver udvalgt. 

     

  3. Kan projektet ikke komme i betragtning hvis det koster under 1 mio. kr.? Skal man i så fald finde på flere tiltag?
    Svar: For at leve op til puljens hovedformål vurderer vi, at der ofte er brug for en række tiltag, som spiller sammen – afhængig af det enkelte projektområde. Det vil i sjælden grad skabe nok effekt at plante et enkelt træ eller opstille et cykelstativ. Derfor har vi valgt et minimumsbudget på 1 mio. kr. 

     

  4. Skal man have lavet et økonomisk overslag, inden indsendelse af en idé? Hvor præcise skal ens økonomiske overvejelser være? 
    Svar: Man skal ikke have gjort sig overvejelser om projektets budget inden idéen sendes afsted. Dette er alene kommunens ansvar i samarbejde med den tilknyttede rådgiver.  

     

  5. Er der egenbetaling forbundet med projekterne? 
    Svar: Der er ingen egenbetaling forbundet med projekterne. Men der kan i nogle tilfælde være tiltag, som pga. lovgivning ikke kan udføres på de private fællesveje pga. manglende trafiksikkerhedsmæssige funktioner. Det kan fx være bænke, skraldespande eller begrønning. I det tilfælde har de vejberettigede grundejere mulighed for via egenbetaling at planlægge og udføre de tiltag, som kommunen ikke kan.

Støtteberettigede tiltag

  1. Kan der på nogen måde tænkes kunst ind i projekterne indenfor budgettet? 
    Svar: Det taler ikke direkte ind i puljens målsætning, men det betyder ikke nødvendigvis, at det vil være modstridende. Hovedformålet er at skabe mere tryghed og byliv ved at dæmpe trafikken og give plads til ophold og grønt. Dette kan eventuelt samtænkes med kunsttiltag, som umiddelbart ikke kan støttes isoleret.  

     

  2. Kan der gives støtte til tønder med biodiversitetsstøttende beplantning? 
    Svar: Tønder med biodiversitetsstøttende beplantning falder fint under tiltaget mere biodiversitet fra idéskabelonen. Tiltaget er dog af en lidt mindre og midlertidig karakter, og vil isoleret passe bedre ind i Københavns Kommunes anden pulje, Biodiversitetspuljen. Indgår det i en større plan for vejen eller gaden, så vil det formentlig være et støtteberettiget tiltag i Bylivsgadepuljen også. 

     

  3. Må man ønske en blanding af kategorier af tiltag, fx begrønning og byliv? 
    Svar: Ja, man kan både ønske en kombination af tiltag og/eller løsninger, hvor tiltagende er integrerede. Et eksempel på en integreret løsning er Dybbølsgade, hvor nogle grønne bede er hævet op og udformet med kanter til at sidde på. Man kan forestille sig alle mulige kreative løsninger, som kan udarbejdes i samarbejde med en tilknyttet rådgiver efter idéindsendelsen. I opfordres derfor til at tænke i synergier, da dette understøtter puljens hovedformål om gader, som både er trygge, grønne og fulde af liv.
     
  4. Kan der gives projektpenge til private fællesveje (og ikke kun offentlige veje)? 
    Svar: Ja. 

Bedømmelseskriterier

  1. Er det ikke kommunens ansvar at leve op til visse bedømmelseskriterier? Fx arkitektonisk kvalitet, som er afhængig af tegningerne og den reelle udformning af idéen. 
    Svar: I princippet, jo. Det er et samspil mellem kommunen som bygherre og rådgiver med udgangspunkt i borgernes idéer og ønsker. Det betyder også, at der ved indsendelse af idéerne ikke er krav til skitser, men at projekterne i første omgang prioriteres efter potentialer snarere end en særlig arkitektonisk udformning. 

Idéskabelon

  1. Må man indikere prioriterede ønsker i stedet for at sætte kryds i afkrydsningscellerne til de støtteberettigede tiltag i idéskabelonen?
    Svar: Det må man gerne. Det kan være en god idé at indikere med prioriteringer: 1-2-3-4. Dette gælder særligt tiltag, som kan være modstridende, fx under trafik, hvor man ikke både kan ensrette og lukke vejen. Prioriteringerne vil da angive mere præcist, hvilket råderum der er for os til at foretage ændringer. Det vil ikke være utænkeligt, at der er forslag til vejomdannelse, som politiet ikke vil acceptere, og det vil da være en fordel, hvis man har givet mulighed for at arbejde med andre scenarier og gå videre med idéen. 
     
  2. Idéskabelonen giver plads til, at 17 personer kan skrive under. Hvad hvis man er flere end 17, der er interesseret (fx. 100)? 
    Svar: Man må gerne kopiere side to og udfylde flere, men husk at det vægter tungest med underskrifter fra ejendomsbestyrelser eller andre, som repræsenterer flere i den enkelte ejendom. 

Sammenhæng med andre projekter i området

  1. Kan et projekt gennemføres i samarbejde med andre? Fx i et område, hvor HOFOR også har aktiviteter. 
    Svar: Ja, det kan man i visse tilfælde godt forestille sig. Det vil dog ikke være muligt at samtænke projekter, men det vil være muligt at der aftales, at HOFOR reetablerer til en aftalt standard, så kommunen nemmere kan anlægge sit projekt i samme område efterfølgende. Det medfører dog en del krav til koordineringen, når der er tale om flere projekter i samme område med forskellige bygherrer. Puljens midler skal være brugt inden 2025, og det er derfor i høj grad et spørgsmål om timing.
     
  2. Kan fælles dagrenovation med andre ejendomme indgå i projektet? 
    Svar: Det antages, at der menes sorteringspunkterne, som skal anlægges på veje i hele København. Da det også er kommunen, der er bygherre for sorteringspunkterne, vil det umiddelbart være muligt at samtænke et kommende sorteringspunkt med denne pulje for at undgå, at et af projekterne graver det andet op. 
     

  3. Kan der søges om midler til projekter, som i forvejen har fået funding andre steder fra? 
    Svar: Med forbehold for undtagelser, er det ikke noget, vi lægger op til. Problemet er, at Københavns Kommune ikke lovligt kan agere bygherre for andre.  

Tilladelser og trafik

  1. Kan det passe, at man må lukke en vej, når det ikke er lovligt i andre kommuner? 
    Svar: Det må man gerne, men en vejlukning, såvel som andre trafikale tiltag, forudsætter altid politiets samtykke, som indhentes af Københavns Kommune for de idéer, som udvælges.  
     
  2. Kan man selv kontakte politiet omkring mulighed for at lukke vejen? Risikerer man ikke at lave et forslag, som ellers ikke kan gå igennem? 
    Svar: Politiet vil ofte kræve, at man har en del tegningsmateriale og anden kvalificering, før de vil kigge på forslaget, hvilket kommune og rådgiver netop vil være behjælpelig med. Projektprocessen er behæftet med risiko for, at forslaget i sidste ende ikke går igennem, hvilket også er grunden til, at kommunen både har en vejmyndighed, en projektgruppe og et bedømmelsesudvalg, som screener, vurderer og udvælger de idéer, der er mulige at realisere. Dette taler netop ind i bedømmelseskriteriet realiserbarhed. 

Kontakt

Bylivsgadepuljen