Plads til flere - i det eksisterende byggeri

Få op til 50 % støtte til rådgivning, hvis I drømmer om flere kvadratmeter til boliger i ejendommen – fx ved at omdanne loftsrum til lejligheder. Puljen kan søges af andels- og ejerforeninger, udlejningsejendomme og almene boligorganisationer.

Puljen åbner snart

Ansøgninger behandles løbende. Der er begrænsede midler i puljen.

Det skal I have klar til jeres ansøgning

Fold alle ud

Ejendomsoplysninger

  • Ejendomsnummer (BFE-nummer)
  • Matrikelnummer
  • CVR-nummer (hvis I har et)

I kan finde oplysningerne på OIS - Din genvej til ejendomsdata

Mødenotat fra evt. forhåndsdialog

Hvis I har været til forhåndsdialog om byggesagen, så hav mødenotatet klar til ansøgningen.

Læs mere om forhåndsdialog hér.

Fuldmagt

Hvis du er rådgiver eller administrator og søger på vegne af ejendommens ejer, skal du vedhæfte fuldmagt fra ejeren. 

Læs mere om puljen

Fold alle ud

Hvem kan søge?

Bygningsejere, der ønsker at etablere boliger og boligkvadratmeter i eksisterende bygninger og by ex: 

  • andelsforeninger
  • ejerforeninger
  • almene boligorganisationer
  • private udlejningsejendomme

Rådgiver eller administrator kan søge på vegne af bygningsejer med en underskrevet fuldmagt. 

Er I i tvivl om I kan søge puljen, så kontakt os på pladstilflere@kk.dk

Hvad kan I få støtte til?

Plads til flere giver støtte til rådgivning med henblik på at undersøge potentialet for etablering af boliger med gode boligsociale forhold i eksisterende byggeri, som for eksempel: 

  • tagboliger og knopskydninger i uudnyttede loftarealer
  • omdannelse af erhverv til boliger
  • Nye etagemeter ovenpå eller i direkte sammenhæng med eksisterende bygning med udgangspunkt i den eksisterende bygningsstruktur.
  • opdeling af boliger 

Eksempler på rådgivningsydelser: 

  • totalrådgivning
  • byggeteknisk rådgivning
  • mulighedsstudier og skitseforslag
  • brandrådgivning
  • LCA-beregninger
  • miljøscreening
  • anden relevant rådgivning 

Eksempler på gode boligsociale forhold: 

  • X
  • X

Dette kan I ikke få støtte til

Puljen støtter ikke: 

  • rådgivningsydelser efter byggestart.
  • etableringsomkostninger såsom håndværkerudgifter, materialer, stillads og byggeplads samt låneudgifter. 

Hvor meget kan I få i støtte?

Støtten udgør 50% af projektets støtteberettigede udgifter, dog med et maksimumbeløb på 1000 kr. pr. boligkvadratmeter. 

Kriterier

Foransøgning

For at komme i betragtning skal ansøger have et projekt der hører ind under et eller flere af følgende kategorier for boligfortætning:

  • etablere boligareal på uudnyttet areal indenfor bygningens klimaskærm, fx tagboliger og knopskydninger i uudnyttede loftsrum.
  • nyt boligareal ovenpå eller i direkte sammenhæng med eksisterende bygning med udgangspunkt i den eksisterende bygningsstruktur.
  • frigøre og optimere eksisterende boligareal ved fx opdeling af boliger til flere boliger eller bofællesskaber.
  • omdannelse fra erhverv til bolig.

Hovedansøgningen

xxxxxx

  • Afsøgning af mulighederne for hvordan gode boligsociale forhold kan understøttes i projektet. 

 

Eksempler på hvordan man kan arbejde med gode boligsociale forhold.

  • større variation af boligstørrelser og/eller boligtyper – i samspil med bygningens eksisterende boliger og/eller beboere.
  • fællesskabsorienterede boligformer og fælles funktioner, som kan gøre det attraktivt at bo flere sammen.
  • boliger, hvor man kan bo godt på færre private kvadratmeter ved fx at arbejde med kvalitet og funktionalitet samt indarbejdning af delekvadratmeter eller fælles faciliteter.

Hvad sker der efter I har sendt foransøgning?

Fold alle ud

I bliver inviteret til et dialogmøde

Når vi har modtaget jeres ansøgningsblanket med relevant projektbeskrivelse, bliver I inviteret til et indledende dialogmøde. 

Vi anbefaler, at I på dette tidspunkt har en teknisk byggerådgiver tilknyttet projektet, som deltager på mødet.  

 

I modtager kriterier og frister for den kvalificerende ansøgningen

Efter mødet fremsender vi de projektspecifikke kriterier, der skal opfyldes ved indsendelse af den kvalificerede ansøgning med henblik på at opnå tilsagn om støtte. Der vil fremgå frister for hvornår vi senest skal have det indsendte materiale. 

Fælles kriterier for alle ansøgere: 

  • beskrivelse af hvordan projektet vil etablere boliger med gode boligsociale forhold. Se under “Hvad giver puljen støtte til”
  • notat fra forhåndsdialog i byggesager
  • underskrevet rådgiveraftale og foreløbig tidsplan for rådgivningsdelen 

I indsender den kvalificerede ansøgning

I indsender den kvalificerede ansøgning, hvor I opfylder kriterier for støtte.  

I får svar på ansøgningen (evt. tilsagn om støtte)

Hvis vi kan godkende den kvalificerede ansøgning, modtager I tilsagn om støtte og information om hvilken dokumentation vi skal bruge for at kunne udbetale af midlerne.

I indsender dokumentation og får udbetalt støtte

Når rådgivningen er fuldført og betalt, indsender I dokumentation for den udførte der overholder kriterier for støtte samt dokumentation for afholdte udgifter. 

Det indsendte materiale godkendes og I modtager en guide til, hvordan I opkræver støtten fra Københavns Kommune via virk.dk. 

Hvor længe kan man søge støtte fra puljen?

Der er afsat midler i “Plads til flere – i det eksisterende byggeri” til og med 2028.  

Med puljen er der afsat i alt 12 mio. kr. i 2026-2028 til indsatser omkring etablering af boliger i eksisterende byggeri.  Da ansøgninger om støtte behandles efter først-til-mølle, kan midlerne være opbrugt inden puljens udløb fra år til år. 

Kontakt

Bygninger og anlæg

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Njalsgade 13

2300 København S

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00