Varmekælderpuljen
Ansøgningsfrist: Først-til-mølle
Ansøgninger behandles løbende. Der kan derfor blive lukket for ansøgninger, inden året er omme.
Varmekælderpuljen prioriterer støtten til ejendomme med et betydeligt energiforbrug og/eller dårlig afkøling relativt til ejendommens alder og størrelse. Dette vil vi undersøge, når I har ansøgt.
I kan ikke få støtte til rådgivning eller udskiftning af komponenter, som allerede er udført.
Før I søger
Fold alle ud
Tag stilling: Vil I søge om rådgivning eller komponenter?
Start med at tage stilling til, hvorvidt I ønsker at søge støtte rådgivning eller søge om støtte til komponenter i varmekælderen.
Højt energiforbrug og/eller dårlig afkøling kan både skyldes mangelfuld drift og dårligt fungerende komponenter. Det kan ofte betale sig at få afklaret hvor problemet ligger, før I udskifter tekniske komponenter.
Støtte til rådgivning: Det skal I have klar til jeres ansøgning
- Tag stilling til, om I vil tildeles en af varmekælderpuljens rådgivere, eller om I vil finde jeres egen. Dette skal markeres i ansøgningsskemaet.
- Ejendomsoplysninger (kan findes via ois.dk)
- Ejendomsnummer
- Matrikelnummer
- CVR-nummer (hvis I har et)
- Fuldmagt, hvis I er en ejendomsadministrator eller rådgiver, og søger på vegne af ejendommens ejer.
Støtte til komponenter: Det skal I have klar til jeres ansøgning
- Tag stilling til, hvilke komponenter i varmekælderen I gerne vil have udskiftet.
- Ejendomsoplysninger (kan findes via ois.dk)
- Ejendomsnummer
- Matrikelnummer
- CVR-nummer (hvis I har et)
- Fuldmagt, hvis I er en ejendomsadministrator eller rådgiver, og søger på vegne af ejendommens ejer.
Læs mere om varmekælderpuljen
Fold alle ud
Hvem kan søge?
Varmekælderpuljen kan søges af:
- Etageboligejendomme med minimum fem boliger (andelsboligforening, ejerboligforening, privat udlejning eller almen boligforening). Ansøger skal formelt repræsentere ejendommen som fx bestyrelsesmedlem eller ejer.
- Ejendomsadministratorer eller rådgiver med fuldmagt fra ejendomsejer.
I kan søge tilskud til én boligforening eller virksomhed pr. ansøgningsblanket. Ejendomsadministratorer og rådgivere må dog gerne indsende ansøgning på vegne af flere ejendomme i én ansøgningsblanket (op til 10).
Ejendommen skal ligge i Københavns Kommune.
Hvad giver puljen støtte til?
I kan enten få støtte til rådgivning eller støtte til komponenter.
Ved støtte til rådgivning screener en professionel rådgiver jeres varmekælder og udarbejder en rapport. Rapporten giver anbefalinger til hvordan driften kan forbedres, samt hvad der skal til for at I bliver klar til at modtage fremtidens lavtemperaturfjernvarme. I kan vælge mellem at få tildelt en rådgiver af Københavns Kommune eller finde en selv.
Ved støtte til komponenter, kan I få støtte til udskiftning af tekniske komponenter i varmekælderen. Overordnet kan I få støtte til:
- X
- Y
- Z
Download detaljeret liste over støtteberettigede tekniske komponenter her.
Hvor meget kan vi få i støtte?
Tilskuddet dækker 50 % af udgiften, dog med et maksimalt beløb.
- Ved støtte til rådgivning kan I modtage 50%, maksimalt 10.000 kr. inkl. moms
- Ved støtte til komponenter kan I modtage 50%, maksimalt 40.000 kr. inkl. moms
Det er muligt først at modtage støtte til rådgivning og derefter få støtte til komponenter. I kan dog kun få hhv. støtte til rådgivning og støtte til komponenter én gang pr. boligforening eller boligafdeling.
Hvis I har mere end én varmekælder
Hvis I har mere end én varmekælder indenfor samme boligafdeling/boligforening kan I modtage et større tilskud. I kan maksimalt få støtte svarende til tre varmekældere, dvs. op til 30.000 kr. inkl. moms til rådgivning og 120.000 kr. til komponenter.
Hvis jeres varmekældere er placeret i forskellige bygninger, skal dette angives i ansøgningsblanketten. Bygningerne identificeres via deres ejendomsnumre. Hvis I ønsker at søge om tilskud til varmekældere i flere ejendomsnumre skal I under overskriften "Oplysninger om ejendommen" i ansøgningsblanketten tilføje en separat række for hvert ejendomsnummer.
Støtte til rådgivning: Hvad sker der, efter vi har søgt?
- I modtager en mail med enten godkendelse eller afslag på ansøgningen. I kan forvente svar indenfor 3-4 uger.
- Hvis jeres ansøgning bliver godkendt, kan I sætte en rådgiver i gang med at udføre opgaven.
I skriver selv kontrakt med rådgiveren. Husk at informere rådgiveren om, hvilke krav rådgivningsydelsen skal opfylde for, at tilskuddet kan blive udbetalt (ydelsesbeskrivelse).
- I får udført rådgivning, det vil sige modtager den skriftlige rapport.
- I betaler rådgiveren (fratrukket støtte, hvis I har fået tildelt rådgiver).
Hvis I har fået tildelt en rådgiver fra varmekælderpuljen sender de jer en regning, hvor støtten allerede er fratrukket. Hvis I selv har valgt en rådgiver, skal I betale dem det fulde beløb.
- Hvis I selv har valgt rådgiver, skal I senest 6 måneder efter jeres ansøgning blev godkendt indsende dokumentation for at få udbetalt støtten. I sender en mail til lavtemperaturpuljen@kk.dk med screeningsrapport, faktura samt bankkvittering for betaling af rådgiver. Herefter sender vi jer en guide til, hvordan I opkræver støtten fra Københavns Kommune. Hvis I har fået tildelt en rådgiver, får vi disse oplysninger automatisk.
Støtte til komponenter: Hvad sker der, efter vi har søgt?
- I modtager en mail med enten afslag, eller en blanket der angiver støtteberettigede tiltag. Blanketten viser, hvor meget de mulige tiltag vil udløse i støtte, specifikt for jeres ejendom.
- I Indsender blanket til lavtemperaturpuljen@kk.dk hvor I har noteret hvilke komponenter i ønsker støtte til at få udskiftet.
- I modtager en mail med afslag eller endelig godkendelse.
- Hvis jeres ansøgning bliver godkendt, kan I sætte en installatør i gang med at udføre opgaven. I skal selv finde en autoriseret VVS-installatør og indgå kontrakt med dem.
- Installatøren sender jer en udspecificeret faktura, som I betaler. Vær opmærksom på, at de støtteberettigede arbejder skal fremgå enkeltvis.
- I skal senest 6 måneder efter jeres ansøgning blev godkendt indsende dokumentation for at få udbetalt støtten. I sender en mail til lavtemperaturpuljen@kk.dk med udspecificeret faktura samt bankkvittering for betaling af VVS-installatør. Herefter sender vi jer en guide til, hvordan I opkræver støtten fra Københavns Kommune.
Kommer der flere ansøgningsrunder?
Der er afsat midler til varmekælderpuljen i 2025, 2026 og 2027.
Indenfor hvert år behandles ansøgningerne efter først-til-mølle princippet, og der kan derfor blive lukket for flere ansøgninger inden året er omme.
Vil I læse mere om fremtidens fjernvarme?
Frem mod 2033 sænker HOFOR fremløbstemperaturen i hovedstadens fjernvarmesystem til max 75 grader celsius på de koldeste dage. De fleste anlæg er allerede klar, men særligt ældre anlæg kan have brug for justering eller opgradering.
Kontakt
Bygningsfornyelse
Teknik- og Miljøforvaltningen
Islands Brygge 37
Telefontider hos kontaktcenteret
Alle hverdage kl. 9:00 - 16:00